Guide: Sådan rengører du dit badeforhæng

Guide: Sådan rengører du dit badeforhæng

badeforhæng

Badeforhænget kan desværre være lidt af en bakteriebombe. De ofte fugtige klima skaber gode leveforhold for bakterier, hvilket betyder, at det er vigtigt med en jævnlig rengøring af badeforhænget. I denne guide hjælper vi dig til, hvordan du nemt rengøre dit badeforhæng samt afkalker det.

Sådan vasker du dit badeforhæng

Det er super nemt at vaske dit badeforhæng! Vask det sammen med dine håndklæder ved 40 grader for at fjerne snavns og bakterier. Hvis det er lang tid siden, at du har vasket dit badeforhæng kræver det en ekstra grundig rengøring. Læg dit badeforhæng i blød i en balje med varmt vand og 2 dl eddike i et par timer. Skyl herefter badeforhænget rent med vand og afslut med en almindelig vask i vaskemaskinen.

Vi anbefaler dog altid, at du tjekker badeforhængets vaskeanvisning inden vask.

Sådan fjerner du lugt fra dit badeforhæng

Grundet det fugtige klima på badeværelset kan dit badeforhæng komme til at lugte jordslået. Dette gør sig særligt gældende, hvis dit badeforhæng også er for langt og dermed rammer gulvet. Fugten resulterer i, at der danner sig små sorte pletter på badeforhænget, som giver en jordslået lugt. Du kan nemt slippe af med denne lugt ved at lægge dit badeforhæng i blød i en blanding af 1 dl rodalon og 9 dl vand. Lad badeforhænget være i blandingen i et par timer og slut af med at vaske det med vand. Det er vigtigt at badeforhænget for lov til at tørre helt igennem efter vask.

Sådan fjerner du kalk fra dit badeforhæng

Mange oplever at der danner sig gule skjolder på badeforhænget. Disse skjolder skyldes et højt indhold af jern i vandet, hvilket også kaldes for ‘okker’. Disse skjolder er på ingen måde skadelige eller giver en dårlig lugt, men det er ikke ligefrem noget, som pynter på badeforhænget. Det er heldigvis meget nemt at komme af med disse gule kalk skjolder. Vask dit badeforhæng ved 30 grader og tilsæt 1 dl citronsyre. Lad badeforhænget tørre helt og voila! - skjolderne er væk

Gode råd til vedligeholdelse

Det bedste råd til at forebygge snavs og lugt på badeforhænget er, at skylle det rent for sæberester hver gang, du har været i bad. Undgå også at hive badeforhænget til siden så det bliver foldet sammen. Badeforhænget tørrer bedst, hvis det for lov at hænge frit. Udover dette, anbefaler vi, at du giver dit badeforhæng en grundig vask hver anden måned, for at mindske ophobningen af snavs og bakterier.

Tilbage til blog